SmartField i Washington

For nylig deltog vi i konferencen AGU24 i Washington, hvor forskere fra hele verden mødtes. 27.000 deltog fra over 100 lande. 


Publiceret 20. december 2024 | Nyhed

På konferencen var temaet: What’s next for science, og emissioner fra landbruget var blandt andet på dagsordenen.

Fra Danmark var vi repræsenteret af Klaus Butterbach-Bahl, professor og centerleder for Land-CRAFT Pioneer Center ved Aarhus Universitet, videnskabelig direktør i SmartField og Ann Britt Værge, projektdirektør for SmartField og sektionsleder ved Teknologisk Institut.

På konferencen fik vi lejlighed til at fortælle om SmartField-projektet.

Klaus Butterbach-Bahl holdt oplægget med titlen: Can we overcome spatio-temporal variability in assessing greenhouse gas emissions from agricultural systems?, hvor han delte resultater fra studier, der viser vigtigheden af at monitorer emissioner kontinuert over tid og under forskellige forhold. SmartField blev også præsenteret på oplægget, fordi det lige præcis er det, som vi skal til at gøre i SmartField, for at opnå det bedste grundlag for at forbedre opgørelse i lattergasemissioner i forskellige skala i Danmark gennem modellering.

Ann Britt Værge deltog i en poster session på konferencen, hvor interesserede kunne komme forbi og lære mere om SmartField.

Ann Britt Værge fortæller:

- Det er vigtigt, at vi får ny viden baseret på data og også deler vores viden internationalt for at blive klogere på emissionerne. Det var AGU et godt forum for, og det var samtidig fantastisk at få lejlighed til at møde nogle af vores partnere i projektet.

 

SmartField""